Lige midt i Danmark ligger Samsø. En ø med en fantastisk natur, en unik og spændende historie, og noget af den bedste landbrugsjord i Danmark. Mulighederne for økologi på Samsø er enorme, men langt fra optimalt udnyttede. Det vil vi ændre på, og det bl.a. derfor, vi har dannet foreningen, Økologisk Samsø.

Vi sætter fokus på at skabe bedre forhold for både dyr og afgrøder, mens vi på samme tid arbejder på at skabe et bedre sammenhold mellem de økologiske landmænd på øen. For ved at arbejde sammen, kan vi læne os op ad de fælles erfaringer, og på denne vis rykke os hurtigt og målrettet i fronten af den økologiske udvikling.

Formålet er at fremme økologi på Samsø ved:

• At oplyse og informere om økologi
• At understøtte den erhvervsdrivende Fond SamsØkologisk
• At fremme forbrug, afsætning og produktion af økologiske produkter
• At fremme samarbejdet ml. landmand og forbruger og ml. Samsø og omverdenen
• At fremme permahaver/skovhaver, levefællesskaber og økologisk havebrug og i øvrigt
• At fremme interessegrupper, der arbejder ud fra bæredygtighed og økologi

Læs mere om Økologisk Samsø her.